Koncept

Njordrum

Naturen er en del af den nordiske selvforståelse. Den rodfæster os. Vi tager ud i den for at finde hjem til os selv. Hos Njordrum har vi derfor gjort det til vores mission at trække naturen ind i boligen og mennesket ud i naturen. Vi har skabt boliger, som er tro mod den nordiske ånd. 

 

Njordrum isoer 8

Konceptet

Hos Njordrum skaber vi huse til den nordiske natur. Huse, som måles på arkitektur og ikke på antallet af kvadratmeter. Når der er lys, højt til loftet og god kontakt til uderummene, så er gulvarealet ikke længere afgørende for, om huset føles stort eller småt. 


Med udgangspunkt i ét simpelt modul åbner vi for storslåede muligheder. Designet er fleksibelt, så modulerne kan sammensættes, på mange måder, uden at gå på kompromis med hverken arkitektur eller natur.

Modul 4

Bæredygtighed

Bæredygtighed handler om sund fornuft. Om tilfredsstillelsen ved, at tingene giver mening, også på den lange bane. 

Hos Njordrum tænker vi bæredygtigt i hele boligens livscyklus.

Ud over at vælge træ, som rent ressource- og nedbrydningsmæssigt er det mest forsvarlige byggemateriale, så stilles de arkitekttegnede moduler direkte på punktfundamenter, som kræver langt færre ressourcer end et helstøbt fundament. Samtidig betyder metoden, at boligen er mobil.

Den kan ganske enkelt flytte med dig og slå rødder et nyt sted ude i landskabet, hvis det skulle blive aktuelt. 

Lastbil

Integreret design

Æstetik er summen af de rigtige detaljer. Oplevelsen af, at tingene er skabt for hinanden. At de indgår i en bevidst sammenhæng i både form og funktion. At det mindste har afgørende betydning for det største. Hos Njordrum skaber vi æstetiske boliger, hvor skønheden er tænkt ind i alle led af designfasen.

 Det handler om at vælge de bedste materialer og sætte dem sammen på en god måde. At få boligen til at fremstå i et naturligt hele, hvor oplevelsen af kvalitet ikke brydes et eneste sted. Når æstetikken afspejler naturens egen fuldkommenhed, opstår der ro på tværs af inde og ude.

NORDIC-doergreb-design-Lars-Vejen-for-RANDI-Fotograf-Dejan-Alankhan

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Kontakt
Njordrum
info@njordrum.com

+45 2121 9951

Ansvarlig arkitekt
Martin Wienberg
martin@njordrum.com
+45 2142 4320

Ansvarlig design 
Lars Vejen
lars@njordrum.com
+45 2121 9951

Ansvarlig byggeri
Steffen Toft
steffen@njordrum.com
+45 2680 8755