Skab rum til balance i livet
Njordrum Home er designet som modpol til din travle hverdag. Med drømmen om at bringe dig tættere på naturen og naturen tættere på dig.
Vores designfilosofi omfatter helhedsdesign, hvor alle elementer er omhyggeligt formgivet for tilsammen at skabe vores bud på modulære, flytbare boliger – boliger hvor både arkitektur, og detaljer er skabt for hinanden og I harmoni med det overordnede koncept.
Æstetik er summen af de rigtige detaljer. Oplevelsen af, at tingene er skabt for hinanden. At de indgår i en bevidst sammenhæng i både form og funktion - at det mindste har afgørende betydning for det største. Vi ønsker at demonstrere en bevidst indsats for at minimere vores miljømæssige aftryk gennem vores arkitektur samt design af møbler, produkter og byggekomponenter.




Bæredygtighed
Vi arbejder hele tiden for at kunne træffe de mest ansvarlige valg og for dermed at kunne tilbyde langtidsholdbare, bæredygtige løsninger.
Udover at bruge træ, som rent ressourcemæssigt er et bæredygtigt og fornybart materiale, placeres vores moduler på skruefundamenter. En løsning som kræver langt færre ressourcer end et helstøbt betonfundament. Samtidig betyder metoden, at både fundament og bolig er flytbar og dermed genanvendelig.
Modulerne er designet, udviklet og konstrueret i samme høje kvalitet som var det permanent, højkvalitets byggeri, men med den indbyggede fleksibilitet netop at kunne flyttes. Således kan man håndtere fremtidige ændringer i behov vedrørende f.eks. kapacitet eller anvendelse.
Proces
Vi har udviklet vores produkt med det bedste fra to verdener; gennemarbejdet, præfabrikeret modulbyggeri i træ, kombineret med højkvalitets arkitektur og design. Vores moduler komponeres med stor indbygget fleksibilitet og tilgodeser dermed nemt vidt forskellige behov for den individuelle indretning. Dette gør vores proces kort, præcis, rationel og konkurrencedygtig for såvel tidsplan som økonomi.
Introduktion til vores koncept og de åbenlyse fordele der knytter sig til at bygge i træ, bygge indendørs og levere stort set færdige moduler indenfor kort tid på byggepladsen.
I tæt dialog med bygherre, afklares projektets grundlag og de konkrete krav til byggeriet, herunder behov, tidsplan og økonomi. Om ønsket kan vi for evt. eksisterende byggeri, udarbejde analyse og rapport forud for arbejdet med det kommende projekt.
Der udarbejdet et konkret skitseforslag baseret på den indledende dialog og det foreliggende grundlag. Projektet gennemgås, eventuelle ændringer justeres på plads og danner derefter grundlag for prissætning, tilbud og kontrakt med entreprenør.
Den største del af arbejdet udføres i indendørs produktionsfaciliteter, som sikrer et rationelt, sikkert, tørt og procesoptimeret arbejdsmiljø. Kvaliteten dokumenteres løbende ligesom besøg i produktionen kan aftales efter behov.
I rette tid starter arbejdet med klargøring af byggegrunden op, så levering, sammenbygning og endelig færdiggørelse af de præfabrikerede moduler kan foretages efter tidsplanen.
Idet størstedelen af byggeriet foretages under tag hos entreprenøren, er arbejdet på byggepladsen begrænset i forhold til den traditionelle byggeproces. Byggeriet kan således typisk afleveres og tages i brug efter en kort periode med levering, montage og komplettering.
Tilvælg en nedskaleret og bæredygtig boligform. Skabt ud fra en tankegang om bedre ressourceudnyttelse.


